Af Hans Frederik Brobjerg
14. november 2018

Som tamkat har du boret dig
helt ind i vore hjerter.
Og hver gang vi er hver for sig,
dit fravær os så smerter,
at vi blot ønsker dig på ny
at kysse og at kramme,
så meget du udtrykker sky;
for længe vi dig klemme.

Rent taxonomisk kendes ret
din art som "felis catus".
Vi angiver med "quadroped"
din firbenede status.
Vi fascineres ofte ved
dit sanseapperatus.
Din hale du får let på gled,
når faldet er adversus.

Men ingen teknisk enkelthed
kan helt og fuldt beskrive
den glæde; trøst vi føle ved,
blot at du er i live.
Din spinden ved vor sengefod,
Si'r mer', end vi kan skrive,
at alt til trods er verden god
og livet godt at leve.