Af Lissie og Hans Frederik Brobjerg

I paradisets have
I hine kåde forårsrus
som skaberen skænked i gave
hver skabning sig maged i sus og dus

To fisk om hinanden sig slynge,
duetter musvitterne synger i dans.
To svaner på søtoppe gynge,
de spejler hverandre i øjets glans.

Da ser man to ænder i tale.
De vækker enhver af sin elskovsrus
og vrælter med flettende hale:
To herrer gør alle i haven konfus'.