Af Lissie Brobjerg
19. juni 2020

En smuk natur, i form lig sand,
ej findes lig i verdens land.
Hine ansigtstræk, de fine,
ejer skønheds høje mine:
Visdom, godhed og barmhjertighed.
Sandets ansigt former virkelighed.

Bjerge mægtig', som min elsked',
stod ej fast, de derfor vælted'.
Troskabs ædle kyskhedsløfte
kan ej selv et jordskælv ryste.
End står den troende så rank med mod
som leg’mlig vidne på en hersker god.

Hjert'ligt vidner stemmens sang
om historiens sagn og klang,
knyttes havets bølgegang;
alle tiders åndefang.
Tager ej hint solskin mit for givet,
Uden solen kær ej trives livet.