Af Lissie og Hans Frederik Brobjerg

Hvad lurer under vandets stille flade?
Roen bedrager, vidner om dybets gru.
I blege jomfruelige kamre du vade,
skjult, helt uberørt af tidens ånd endnu.
Sig tiders konge boltrer i det våde,
I tusinder lys han altid sig mætted'
Umådehold skulle dig bane råde,
din skæbne i blækket blev plettet.