Af Lissie Brobjerg

En vandringsmand på livets færd
sin gang han går på vej til lærd,
hvad skaber gir gør han til høst,
med Gud i ånd til livet han har lyst. 

En ven af verden på sin vej,
er evig tro, fortvivler ej,
Han møder fjenden som en ven,
med broderånd til godhed gi'r sig hen.

Det kæreste af det han ejer
den faste tro han hver dag fejrer,
for men'skets lod velsignet blev:
i evighed vi skaber som elev.