Af Hans Frederik og Lissie
9. maj 2021

En nymfe ensom græd i himmelrige,
hin vemod vakte nymfekongens ynk
to frø han skænked’ nymfen, uden lige,
i potte fin, og endt var nymfens klynk.

To frø i bedste muld hun kærligt nære,
med vand og lys de spirer frem og gror.
Til modenhed hun bringe hjertenskære,
ved kærlighed stå roser to i flor.