Lissie og Hans Frederik Brobjerg
18.-29. maj 2023

I bølgernes rislende vuggen
Sig åbner mit hjerte til sukken,
Thi tynges det trevent men ler,
Er dybet fuldt af jammers skær.

Jeg danser i suk og i glæde:
End kan dog tårer væde.
Ej høres mit triste tarv?
Hør du, mit lam, mit mindes arv.

Du ved ej, hvad kvide jeg døjer
Af verdens usle løjer,
At tanken alene tragte
Stor kunst og visdom at beagte.

I øjets mørke sorg
Du skimter ej, hvor flov
Om dette ansigts træk,
Hvorved jeg gemmer ånden væk.

I uskyld dit øje mig maner,
Hvad ej blev mine baner,
Jeg ser i søens glar,
De klare tegn fra Skuld så snar.

Du gamle jeg vil ikke lystre,
Møder spot og hån som kryster,
Ej ændrer jeg min vej,
Men møder skæbnen ur og sej.