Til Melia

Af Hans Frederik Brobjerg 14. november 2018 Som tamkat har du boret dig helt ind i vore hjerter. Og hver gang vi er hver for sig, dit fravær os så smerter, at vi blot ønsker dig på ny at kysse og at kramme, så meget du udtrykker sky; for længe vi dig klemme. Rent taxonomisk kendes ret din art som "felis catus". Vi angiver med "quadroped" din firbenede status. Vi fascineres ofte ved dit sanseapperatus. Din hale du får let på gled, når faldet er adversus. Men ingen teknisk enkelthed kan helt og fuldt beskrive den glæde; trøst vi føle ved, blot at du er i live. Din spinden ved vor sengefod, Si'r mer', end vi kan skrive, at alt til trods er verden god og livet godt at leve.